Om os

Ejeren bag framedflowers er Mille Lund-Andersen, der siden 2017 har forfinet sit håndværk og sine kompetencer, så I er sikret det bedst mulige resultat. 

framedflowers blev grundlagt ud fra Milles store kærlighed til at presse blomster og skabe unikke minder og værker ud fra dem. Da Mille selv blev gift i 2017, tænkte hun ikke over at gemme sin brudebuket - noget som hun siden har ønsket, at hun havde gjort. Netop den tanke har været med til at forme framedflowers, og i dag betyder det meget for Mille at kunne hjælpe andre med at forevige deres buket som et varigt minde. 

Siden efteråret 2023 har framedflowers skabt værker til private kunder, hvor Mille har haft et særligt fokus på bryllupsbuketter. Mille elsker hele processen - fra udvælgelse af blomster til presning, design og kontakten til sine kunder. Hun er meget optaget af nostalgien i blomsterpresning, hvor man kan indfange et værdifuldt øjeblik af noget så skrøbeligt og fint som blomster og bevare det som et smukt minde. 

Mille er uddannet fra King’s College London med en Master i Cultural and Creative Industries og har arbejdet på forskellige museer rundt i København, inden framedflowers blev en realitet. 

Når I vælger framedflowers til at forevige jeres buket, betyder det, at I får et særligt minde fra jeres store dag bevaret på en smuk og moderne måde.